Turkalender

NFA ønsker at alle medlemmer skal stilles lige med hensyn til tilmelding og deltagelse i en tur. Derfor er der ingen oplysning om tilmelding eller turrangør i turkalenderen eller web-udgaven af turannoncen.

Turkalenderen indeholder medlemmernes bud på ture for en lang periode ad gangen. Turannoncer med nærmere beskrivelser af de enkelte ture bliver derfor publiceret løbende, efterhånden som tiden for deres afvikling nærmer sig.

Det skal understreges at deltagelse i alle ture sker på eget ansvar.

Kobjældetur ved Ulbjerg

27. april 2024 - 28. april 2024
Shelter tur | Teltstandlejr

På denne tur kommer vi forhåbentlig til at se masser af blomstrende kobjælder på Ulbjerg Klint. Og vi kommer med garanti til at bevæge os rundt i et storslået bakket landskab med udsigt til Limfjorden.

Lørdagens tur tager udgangspunkt fra Ulbjerg, hvorfra vi går til Klinten og ser på kobjælderne. Vi følger kysten sydpå og runder Marens attributter, inden vi via kavalergangen og gamle markveje, finder tilbage til Ulbjerg igen. Turen er ca. 17 km.

Søndagens tur tager udgangspunkt fra lystbådehavnen i Virksund og rundt langs kysterne, hvorfra vi kan se ud over Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord. Turen vil være ca. 14 km

Overnatning: Shelterpladsen i Skringstrup, Herredsvejen 29b, 8832 Skals. På shelterpladsen kan der overnattes i telt eller shelter. Der er bålhytte til ophold om aftenen.  Der er vand og toilet på pladsen. 

Ankomst: Det står frit for at ankomme til shelterpladsen og overnatte fra fredag.

Turstart: Lørdagens tur starter kl. 10:00 fra Kirken i Ulbjerg

Medbring:  Mad og drikke til hele turen. Udstyr og tøj til eget brug.

Turarrangør:  Inger Astrup og Thilde

Tilmelding:  til Inger på tlf. 26146545 eller mail: ingerastrup@hotmail.com

Forårstur ved Bindeballe

24. maj 2024 - 26. maj 2024
Shelter tur | Teltstandlejr

På Vinterteltturen 2023 var der mange ønsker om at gentage turen som en forårstur.

Med Bindeballe Købmandsgård som midtpunkt er vi omkranset af en utrolig flot og varieret natur.

På lejrpladsen er der mulighed for at slå telt op, sove i shelter ( 2 stk. er booket), eller man kan leje en hytte. Der er desuden bålhus, som vi kan benytte. Der er vand på pladsen, toiletter med både varmt og koldt vand samt brusebad. Vi er på pladsen fra fredag klokken 17.00.

Om eftermiddagen vil der være åben i kaffestuen og købmandsbutikken (frem til klokken 17.00).

Lørdag bliver der tur i Egtved Ådal. (Også kaldet Egtvedpigens Fodspor). En rundtur med de smukkeste udsigter igennem en fantastisk natur. Op og ned går det med ca. 350 højdemeter. Denne tur er ca. 15 km og vi starter fra lejrpladsen klokken 9.30.

Søndag efter morgenmaden pakker vi sammen og kører til Naturrum Kirstinelyst. Derfra starter vores tur, hvor vi bl.a. kan nævne Randbøl Hede, Syvårssøerne m.m. Ca. 15 km men kan afkortes.

Medbring: Mad til alle måltider og alt til telt/sheltertur.

Pris: 50 kr. pr. overnatning i telt eller shelter. Hvis du er til hytte, booker du selv på Bindeballe Købmandsgård.

Mødested: Bindeballe Købmandsgård, Bindeballevej 100, 8183 Randbøldal.

Tilmelding: Tilmelding senest 19. maj sker på e-mail til Ole Kjeldbjerg  (olek.aarhus@gmail.com) med følgende oplysninger: Navn, mob. nummer, e-mailadresse og ankomsttidspunkt. Om du kan tilbyde eller ønsker kørelejlighed.

Mange vandrehilsener

Bodil Daugaard og Ole Kjeldbjerg

Vandretur Mors – nordenden

7. juni 2024 - 9. juni 2024
Shelter tur | Teltstandlejr

Jeg tænker lave en bette hyggefistur på Nord-Mors, hvor vi lørdag skal gå rundt i bakkerne mod nord, og udsigt over Limfjorden mod Thisted. Søndag, hvis der er lavvande, gå rundt om Feggeklit, hvor man rigtigt kan se jorden har bevæget sig de sidste mio. år, og derefter kikke på landskabelig tidsrejse ved Fossil- og Molermuseet. Tænker slutter ved 16-tiden, men kan ske før om nogen skal køre langt. 

Fredag er der ank. med hygge i lejren fra kl. 15, evt. en lille gåtur i nærområdet. Der er en lille vandretur omkring søområde, tidl. grusgrav. Eller langs strand til lille sommerhusområde, og retur forbi kirkegården, hvor Clinton´s politiske rådgiver (?) ligger begravet. 

 Og hvis nogen tar kage med, blir det jo ekstra hyggeligt.  😊  (Udgifter til kage dækkes af fællesudgifter. )

Jeg cyklede Mors rundt sidste sommer, og fandt en lille perle – Ejerslev havn – hvor vi har standlejr. (billeder/appetitvækker kan ses på min FB-side)

Der er teltpladser, shelters – heraf 2 på vandet, toiletter/vand/bad i havnebygning. 

Telt/shelter på land koster 20 kr/nat. Bad(varmt) 20 kr. (Ved pt. ikke hvad shelterne på vandet koster )

Så pris blir antal nætter x 20  +  evt. beløb til kage.

Jeg har pt. ikke overblik over lange turene blir, men omk. 15-20 km. Da der skal køres ud lørdag, er der mulighed for at forlænge-/korte turen der. 

Check evt. deres side,  https://www.ejerslevhavn.dk  for inspiration, og fine billeder. 

Jeg slog turen op i Tursækken i januar, hvor der allerede er 12 tilmeldte. Jeg blir derfor nødt til at lave deltagerbegrænsning på max. 10. (men det plejer også at være begrænset, hvor mange der bevæger sig helt til Nordjylland )   🤔🙃

Tilmelding til mig på mail:      bbinkosovo@hotmail.com

Yderl. info på tlf.:     6010 7384

Bjarne Bak, Løgstør. 

Ø-hop – hop træf Skarø, Drejø og Hjortø

4. juli 2024 - 8. juli 2024
Telttur

Vi fortsætter vores NF Ø-træf projekt med fokus på både natur og kultur. Efter at have gæstet Ærø i 2020, Hjarnø og Endelave samt Læsø i 2021, Bjørnø, Lyø og Avernakø i 2022 samt Askø-Lilleø og Fejø-Skalø i 2023, så går turen i år til Skarø, Drejø og Hjortø.

Skarø

Skarø betyder ”udfald i havet ved randen af sejldybet”. Øen er lille med et areal på knapt 2 km2 og er ret flad med højeste punkt 9 meter. Der er lavet fine afmærkede trampestier tværs over marker og langs havet, som giver adgang til spændende rundture og små fine rastepladser på øen. Og så er der lige de berømte ’Skarø is’, som må være et ’must’!

Overnatning: Der er en stor teltplads 300 meter fra færgelejet med fin udsigt til Skarø Rev og lystbådehavnen og tæt på strand. Der er toiletvogn på pladsen. Ingen forhåndsreservation. Der er plads til alle! https://sommersild.dk/overnatning/teltplads Der er også mulighed for overnatning i shelter, som bookes på forhånd https://sommersild.dk/overnatning/shelterplads

Indkøb / spisesteder: Desværre er Café SommerSild lukket, men Skarø is har en café og også købmand https://skarois.dk/pages/is-cafe

Læs mere om Skarø her, hvor der også er en folder, som kan downloades https://www.svendborg.dk/borger/natur-vand-og-kyst/ud-i-naturen/udflugtsmaal/skaroe samt http://xn--skar-beboerforening-y7b.dk/

Drejø

Drejø ligger lige midt i det Sydfynske øhav med lige langt til Fyn, Ærø og Taasinge. Drejø består faktisk af to øer, som er forbundet via et smalt drag, Drejet – når vi nu har det med at tælle øer. Drejø er knapt 4,3 km2 stor, 6 km lang og 2 km på det bredeste, og en kystlinje på godt 16 km. Der bor godt 70 mennesker på øen. Der er afmærkede stier, som fører vandreren godt rundt på Drejø, men vi skal selvfølgelig også over Drejet til ’Skoven’.

Overnatning: Drejø har flere teltpladser for mindre telte. Den primitive, som ligger ved færgen bag ved bade- og toiletbygningen og med adgang til toilet og bad – vores foretrukne. Der betales 30 kr. pr. person pr. nat. Shelterpladsen, som nok ligger sådan omkring 1,5 km fra færgen. Her skal man booke i forvejen, hvis man vil bo i en shelter, prisen er 30 kr. pr. person pr. nat. Hvis der er plads, kan man telte på pladsen til samme pris. Læs mere her https://www.drejo.dk/turisme/teltpladser-paa-drejoe/

​Indkøb: Drejø købmand i Drejø by, som har åbent alle dage 8-18. https://www.drejo.dk/turisme/koebmand/

Spisesteder: Drejø kro i Drejø by som har åbent i grillen i sommerperioden, og som følger købmandens åbningstider https://www.drejo.dk/turisme/drejoe-kro/ Måske også andre muligheder, men det vides ikke lige i skrivende stund (slut marts).

Læs mere om Drejø her, hvor der også er en folder, som kan downloades https://www.svendborg.dk/borger/natur-vand-og-kyst/ud-i-naturen/udflugtsmaal/drejoe samt https://www.drejo.dk/

Hjortø

Når vi nu er på de kanter, så er det oplagt også at inkludere et besøg på Hjortø – en af de mindste øer i det Sydfynske øhav på knap 1 km2. Øen er meget flad med det højeste punkt på 3,5 meter. Øen har et rigt naturliv med mange fugleflokke på træk samt den sjældne klokkefrø.

Overnatning: shelters eller telt på en primitiv teltplads lige ved havnen – shelter skal bookes https://hjorto.dk/turist På havnen er toilet, bad og rindende vand.

Indkøb / spisesteder: Ingen

Læs mere om Hjortø her https://hjorto.dk/

Til og fra Skarø / Drejø

Torsdag 4. juli: Færgen ’Højestene’ fra Svendborg til Skarø kl. 11.30, overfartstid ca. 30. minutter.

Fredag 5. juli: Færgen ’Højestene’ fra Skarø til Drejø kl. 12.05 eller 15.20, overfartstid ca. 45 minutter.

Lørdag 6. juli: Drejø.

Søndag 7. juli: Færgen fra Drejø til Svendborg kl. 13.15, overfartstid ca. 75 minutter.

Færgen ’Højestene’ https://www.svendborg-havn.dk/faerger/mf-hoejestene

Pris: 100 kr. som dækker Svendborg-Skarø-Drejø tur/retur.

NB: plads på færgen skal bookes.

Til og fra Hjortø

Søndag 7. juli: Færgen ’Hjortøboen’ fra Svendborg til Hjortø kl. 15.00, overfartstid ca. 1 time.

Mandag 8. juli: Færgen ’Hjortøboen’ fra Hjortø til Svendborg kl. 11.30, overfartstid ca. 1 time.

Pris: 100 kr. tur/retur.

NB: Ture i weekenden og på mandage bestilles senest fredag inden kl. 12 dvs. senest 5. juli kl. 12. Men det anbefales at booke i god tid, da ’Hjortøboen’ kun har plads til 12 personer.

Det praktiske

Ovenstående plan som udgangspunkt, så ret til ændringer forbeholdes. Og med forbehold for færgetider.

Da det er et træf, så kan man deltage i det hele eller blot noget af det, som man nu har mulighed for og lyst til. Men det betyder så også, at deltagerne som udgangspunkt selv sørger for at booke billetter til færgerne samt til overnatning om nødvendigt.

MEN: det praktiske aftales endeligt indbyrdes mellem de tilmeldte deltagere og os efter tilmeldingsfristen.

Medbring

Alt til en telttur – som udgangspunkt, men se ovenfor vedrørende overnatningsmuligheder, indkøb og spisesteder.

Pris              

Udgifter til færger, til overnatning og forplejning.

Tilmelding: Se Rygsækken nr. 2 2024

Planlægningsmøde og weekendtræf

13. september 2024 - 15. september 2024
Hytte/telt tur

Sjælland

Svampetur – Ryegnen

27. september 2024 - 29. september 2024
Teltstandlejr

Åh, Amagerland

Dato: 26. oktober 2024
Endagstur

Sydøst Amager

Generalforsamling og weekendtræf

6. marts 2025 - 9. marts 2025

Fyn / Svendborg