Sen vintertelttur

19. marts 2021 - 21. marts 2021

Teltstandlejr

Årets vintertelttur går til kystegnene i det vestlige Himmerland.

Fredag eller lørdag mødes vi i ved Ranum Søhus.  Kl. 10:00 lørdag starter dagens tur(e) – der er mulighed for en kort eller lidt længere tur rundt om Vilsted Sø på hhv. 10 eller 22 km.

Aage V. Jensen har lavet et fugletårn og en flot bro tværs over søen, og der skulle være gode muligheder for at se skestorke. Undervejs rundt om søen kommer vi forbi Vitskøl  Kloster.

Vi overnatter ved Ranum Søhus hvor der vil være mulighed for at komme indendørs om aftenen (brændeovn), ligesom der er et antal begrænsede sengepladser indendørs. Udendørs er der 3 shelters, telt og bålplads.

Søndag kører vi sydpå til Hvalpsund og går en tur rundt om Lovnshalvøen, en tur på ca. 15 km. Her vil der være dramatiske kystlandskaber og smukt bakket landskab.

For dem der har tid og lyst, vil der efter Lovnsturen være kaffe og kage hos Oles søster i Skals.

Vilsted Sø

Mødetid: Fredag eftermiddag /aften eller lørdag senest klokken 10.00.

Mødested: Ranum Søhus, Vilsted Sø 1, 9681 Ranum.

Medbring: Alt til shelter/telttur incl. mad til eget forbrug.

Turledere og tilmelding: Kommer i Rygsækken nr. 2 2021.

Turen prøves gennemført efter de til den tids evt. gældende corona-restriktioner. Så med hensyn til evt. forsamlingsforbud, bliver det ”først til mølle” princippet.

Folder Vilsted Sø:  http://udinaturen.dk/facilitet/ranum-s%C3%B8hus-shelterplads/1487

Folder  Lovnshalvøen:  https://www.vesthimmerland.dk/media/5157917/folder-lovns-halvoeen.pdf